Jeppe Pedersen
(1803-)
Maren Christensdatter
(1806-)
Christopher Sørensen
(1820-1906)
Ane Kirstine Jeppesen
(1837-1908)
Søren Severin Christophersen
(1861-1945)

 

Familie

Søren Severin Christophersen

  • Født: 6 Maj 1861, Hindborg, Viborg, Danmark
  • Dåb: 6 Maj 1861, Hindborg, Viborg, Danmark
  • Død: 4 Maj 1945, Ejsing, Ringkøbing, Danmark at age 83
  • Begravet: 10 Maj 1945, Ejsing, Ringkøbing, Danmark

  Generelle notater:

Han blev født den 6 maj 1861, hjemmedøbt samme dag, fremstillet i kirken den 7 juli 1861, søn af gårdmand Christoffer Sørensen og hustru Ane Kirstine Jeppesen af Hindborg. Moderen 24 år gammel.
Faddere: pigen Mette Marie Sørensen fra Balling, pigen Karen Nielsen af Hindborg, gårdmand Holger Kjærulf af Balling, gårdmand Anders Jensen og smed Knud Pedersen, begge af Hindborg.
(Kilde: Hindborg kirkebog 1851-1872, opslag 10, Viborg amt).

Han døde den 4 maj 1945, begravet den 10 maj 1845, 83 år aammel. Forhenværende gårdmand af Ejsing Kirkeby, Ejsing sogn. Født den 6 maj 1861 i Hindborg by og sogn som søn af gårdmand Christoffer Sørensen og hustru Anne Kirstine Jeppesen.
Gift 1. gang med Karen Sørensen Goub, som døde den 11 april 1894 i Hindborg. Efterlader sig sin hustru Ane Thomsen Damgaard af Ejsing Kirkeby.
(Kilde: Ejsing Kirkebog 1939-1954, opslag 226, Ringkøbing amt).

Søren Severin Kristoffersen overtog fødegården i Hindborg, efter faderen, Kristoffer Sørensen. Gården i Hindborg blev solgt for 44.0000 kr. til Kr. Kristensen fra Sdr. Andrup, hvorefter Søren Severin Kristoffersen købte Peder Bangs gård i Dølby for 26.000 kr.

Underskrevne Severin Kristoffersen af Hindborg, der ved skøde af dags dato fra min fader Kristoffer Sørensen, er overdraget gårdejendommen matr. no 8a mv. i samme by og sogn, forpligter mig således som i handelen vedtaget at svare årlig aftægt til mine forældre, så længe de lever, således som herefter følger.
Til mine forældres frie brug, forpligter jeg mig til i kommende forår og sommer at opføre et aftægtshus i den søndre side af gårdens have. Huset skal være 19 alen lang, og 11 alen vid, den skal opføres af grundmur og helbrændte sten og tækkes med strå, højden mellem gulv og gibsdæk skal være 3 alen, iøvrigt skal det i et og alt være efter mine forældres ønske. Det skal selvfølgelig forsynes med vinduer, døre og skorstene. Desuden skal der være komfur og gruekedel og mindst 2 kakkelovne, huset skal forsynes med loft over det hele, brædde gulv og gibset loft, hvor det forlanges
Huset skal være færdig den 1. oktober. Når huset er færdig, flytter mine forældre derind. Indtil den tid beholder de bolig i gården ligesom hidtil, og da navnlig deres eget soveværelse.
Når de flytter, medtager de af møbler og husgeråd det de mener at have brug for, mine forældre har fri adgang til gårdens brønd, samt fri færdsel over alt på gårdens grund, hvor der ikke er sæd. Mine forældre erholder deres fuldstændige kost, lys, varme, vask, renlighed og pleje, kort sagt alle deres fornødenheder.Skulle de ikke dermed finde sig tilfredse, skal jeg eller gårdens ejer levere dem i deres bolig, følgende årlig ydelse i gode sunde varer, nemlig 8 td. rug, 4 td. byg, at levere med fjerdeparten den første dag i hvert kvartal. 3 td. gode spisekartofler i optagelsestiden, 2 fede beder á 140 pd., 1 lam 80 pd. levende vægt med ulden på at levere i slagtetiden, 100 pd. fersk mellemflæsk at levere i december måned, 100 pd. friskkærnet smør at levere med 2 pd. hver lørdag. 180 rødspætter, 16 pd. ferske ål at levere når saadanne er at få, 2 fede levende gæs at levere til jul. 32 pd. kaffe, 48 pd. skåren melis 8 pd. farin, 2 skp. grov salt, 24 snese friske hønseæg at levere med 2 snese den 1 ste i hver måned.
18 pd. skråtobak at levere på anfordring, 80 kr. i penge at betale med fjerdeparten den første dag i hvert kvartal, 5 potter nymalket mælk daglig, strøsand og sengehalm på anfordring. Desuden 8.000 stk. skudtørv og 4 læs hedetørv á 400 stk. hvert år inden 1. august. Mine forældre får til fri brug, 1/4 af gårdens have, og dertil den nødvendige gødning. Mine forældres korn befordres til og fra mølle, ligeledes hentes læge og præst i sygdomstilfælde, og om søndagen at køre til og fra kirke når det forlanges.
Ligeledes kan vi forlange indtil 12 rejser årlig, dog ikke over 4 mil og ikke over 24 timer, alle kørsler med gårdens bedste køretøj. Fremdeles skal jeg yde mine forældre al den pasning og pleje de behøver, eller holde en pige, dog ikke til mere end 80 kr. årlig. Det står mine forældre frit for at tage bolig andetsteds, men så skal jeg årlig betale dem 500 kr., dog skal de have lov til at flytte tilbage, men med ½ års varsel, huset skal da være i samme stand, som da de rejste.
Mine forældre har lov til at modtage besøg af hvem de ønsker, og jeg skal yde foder og staldplads til gæsternes heste, dog ikke mere end 24 timer hver gang. Ligeledes har mine forældre lov til at have mine ugifte søskende hjemme hos sig. Hvis mine forældre dør, har mine søskende lov til at bo i huset så længe de ikke er gift, mod at de vedligeholder huset forsvarligt. Desuden skal jeg betale mine 3 søstres bryllup, eller betale dem 150 kr. hver.
Når én af mine forældre dør, bortfalder 2 td. rug, 1 td. byg, 1 td. kartofler, 32 pd. flæsk og et får årligt, samt 2 potter mælk daglig. Når mine forældre dør, skal jeg betale deres begravelse på en passende måde, efter egnens skik og brug.
Foruden disse ydelser, skal jeg betale min fader 5.000 kr., og hver af mine søskende 3.000 kr.
Skrevet i Hindborg den 13. marts 1892.

Som aftægtsyder. Som aftægtsnyder.
Søren Severin Kristoffersen. Kristoffer Sørensen.

Til vitterlighed: Laust Andersen og Simon Pedersen

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 1875, Hindborg, Viborg, Danmark.

• Bopæl, 1890, Hindborg, Hindborg, Viborg, Danmark.

• Bopæl, 1911, Dølby, Hindborg, Viborg, Danmark.

• Bopæl, 1916, Ejsing, Ginding, Ringkøbing, Denmark.




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22 Dec. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Den vedligeholdes af hjemmesidens ejer, som også har ophavsret på indholdet